Jump squats 2

Er du kropspositiv?

Hvad gør man, når man ikke kan leve op til de kropsidealer, der er? Når man bliver mobbet eller udskammet, fordi man ser ud, som man gør?

En række unge både i Danmark og udlandet forsøger at besvare de spørgsmål med en ny bevægelse kaldet kropspositivisme. Under hashtags som #effyourbeautystandards og #allbodiesaregoodbodies deler folk fra hele verden billeder af forskellige kroppe.

Måske kender du ”Tykke Ida” fra programmet af samme navn på DR, skuespilleren Ulrikke Falch, der spillede Vilde fra SKAM og komikeren Sofie Hagen, der har stiftet Fed Front? De deltager alle tre aktivt i debatten om kropsidealer og kropspositivisme.

Når det kommer til drenge, mænd og kropspositivisme er der færre rollemodeller og forkæmpere. Langt de fleste kropspositive bloggere, instagrammere og kendte er kvinder. Det på trods af, at drenge og mænd i højere og højere grad møder et pres om være eksempelvis stærkere, højere eller mere maskuline. Der kommer dog flere og flere mandlige kropspositivister. Eksempelvis instagrammers og bloggere som @notoriouslydapper, @zachmiko og @abearnamedtroy.

I dette tema skal det undersøges, hvad kropspositivisme og kropsaktivisme er. Ligesom der skal udarbejdes en egen form for kropspositivisme, der passer til den enkelte elev og skolen.  I fitness- og opvarmningsøvelser er der fokus på ben og balder.

 

Materialer

Alle øvelser er illustreret og beskrevet i elevmaterialet